Om os

Pete Safaris er en dansk outfitter/udbyder i Sydafrika, grundlagt af professionel jæger Peter Olesen og i dag medejet af sydafrikaneren Lammie Ferreira. Gennem de mange år i Sydafrika, har Pete Safaris vokset sig til at være et af de mest anerkendte og succesrige danske safari-udbydere i det sydlige Afrika.

Vi fokuserer stærkt på at tilbyde den ægte “afrikanske oplevelse”, med autentisk, komfortabel og luksuriøs indkvartering, høj personlig service og ikke mindst jagt af ypperste kvalitet – Vi sikrer at du kommer på en velorganiseret jagtrejse, uden ubehagelige overraskelser! Selv de små ting kan være afgørende for succes, og sammen med Peter og Lammie´s erfaringer som professionelle jægere i Afrika, samt årevis interaktion med rejselystne jægere, har det dannet grundlaget for at kunne levere kvalitets jagtrejser udover det sædvanlige. 

Vi er meget bevidste om at dagligdagens udgifter, ikke altid giver plads i budgettet til en jagtrejse. De mange fordomme om at jagt i Afrika, kun er for de velhavende er dog en myte og der behøver altså ikke være langt fra drømme til virkelighed…

Når du booker en jagtrejse via et typisk jagtrejsebureau, så tager bureauet mindst 10-20 % i kommision af jagtrejsens pris. Ydermere så påregnes der i mange tilfælde også x-antal % oven i udbyderen/outfitterens pris, nogle gange mere, som tilfalder bureauet. Du vil herudover, typisk kommunikere med provisionslønnet sælgere og folk som aldrig før har sat deres fødder på jagtstedet – i bedste fald kun en eller to gange. Risikoen for misforståelser og i sidste ende, oplevelser på rejsen som ikke matcher dine forventninger øges hermed selvsagt.
– Pete Safaris er ikke et rejsebureau, men selve udbyderen i Afrika hvor jagten kommer til at foregå. Vi benytter ingen sælgere eller bureauer med merpris på jagten. Alt kommunikation og afregning foregår direkte med os i Sydafrika. 

Resultat = Professionel og kyndig vejledning forud for og under jagten, samt mere jagtrejse for pengene!

Med vores team af dedikerede og uddannet professionelle jægere, udgør vi tilsammen mange års rejse og jagterfaring. Vi står 100% til din rådighed og hjælper dig med alt i forbindelse med din rejse, lige fra den indledende planlægning, til gennemførelsen af jagten/opholdet hos os, samt det eventuelle efter hjemrejsen. 

For os er det er vigtig at kunne stå 110% inde for alt som vi tilbyder dig og forud for jagtrejsen, vil vi bestræbe os på at give dig et ærligt og reelt billede af hvilke jagt og naturoplevelse der venter forude. På denne måde sikrer vi at forventninger afstemmes og at du ikke kommer skuffet hjem. 

Vi kender vejen fra drøm til virkelighed og alle faldgruberne. Med årtiers erfaring med jagt i Afrika, er vi dit sikre valg, hvis du søger kvalitet og oplevelser for livet, under prisbevidste og professionelle rammer.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud, eller hvis du har spørgsmål af nogen art. Kunne du eller dine medrejsende tænke sig et personligt info-møde i Danmark, arrangerer vi også meget gerne dette (naturligvis uden beregning).

Det vil være vores fornøjelse at hjælpe dig med dit Afrikanske jagteventyr og vi håber at høre fra dig:-) 

 

Med venlig hilsen,

Lammie Ferreira & Peter Olesen

Pete Safaris
6105 Addo
Sydafrika

Oufitter nr: 202209000023668

 

  • Lammie Ferreira
    Professionel Jæger / Ejer
    Lammie er en anerkendt Professionel Jæger, med årtiers erfaring med jagt på både små og storvildt. Med Lammie får du svært ved ikke at smile hele tiden og I vil uden tvivl hurtigt blive venner. Han elsker musik og glade mennesker. Nogle gange underholder han gæsterne omkring bålet med hans guitar.
  • Peter Olesen
    Professionel Jæger / Ejer
    Peter er vokset op med jagt i blodet og blev uddannet Professionel Jæger i en ung alder. Hans største passion er jagt og er han er altid meget opsat på at du får den ægte afrikanske oplevelse med minder for livet. Som jæger går han stærkt ind for våbensikkerhed, bæredygtighed, respekt for naturen og vildtet som jages.