Oryx (Gemsbuck)
- Gennemsnitlig vægt han: 240 kg
- Gennemsnitlig vægt hun: 210 kg
- Skulderhøjde han: 120 cm
- Skulderhøjde hun: 110 cm
- Parringssæson: Hele året
Gemsbuck er den største af oryx arterne, der desuden også tæller Arabisk Oryx og Scimitar Oryx.
Hundyrene kaldes køer og handyrene kaldes tyre. De lever typisk i grupper af 10-40 i åbne landskaber og med deres utrolig gode sanser, er de varsomme individer. De er derudover særdeles tilpasningsdygtige og velegnede til ørkenforhold med måneder uden vand, da de optager væske gennem føden.
Gemsbuck er med sine lange og sylespidse horn, samt flotte aftegninger i ansigtet, et smukt og eftertragtet trofæ. Både køerne og tyrene bærer horn. Gemsbuck er faktisk den eneste antilope, hvor koens trofæ nogle gange er det mest eftertragtede – Tyrens horn er normalt kraftigere end koens, men den slider gradvist hornene ned med årene, hvoraf koens (ofte slanke) horn derfor typisk er længere.
På grund af Gemsbukkens pukkel over skulderen, har mange jægere tendens til at placere kuglen for højt. Følg forbenet og placer din kugle en tredjedel op på kroppen – aldrig over midten!
Anbefalet kaliber: 7mm remintong magnum, .308, 30-06 og lignende